Siden ses bedst i fuldt skærmbillede. Tryk tasten "F11"





midnatssolen, hvad er det - og mørketiden
Hvad er Arktis (Antarktis), polarcirklen, permafrost, skovgrænsen, tundra ?
Og særligt her i Danmark og Skandinavien: De lyse nætter ?

Det finder du svar på her. Men lad os begynde med begyndelsen, for bedre at forstå det.
Jorden kredser som bekendt om Solen - men det er jordakslens hældning i forhold til Solen, som giver årstidernes skift



Den første sol efter mørketiden i Thule 22. februar kl 12. Solen bryder igennem en kløft i sydhorizonten, og fejer over Thule som en spotlight.
Det er slutningen på næsten fire måneders mørketid. - Indtil midnatssolen begynder 23. april er der skiftevis dag og nat, som vi kender det.
Copyright © K.A.Holsting

Midnatssolen er et lidt misforstået begreb - for det ligner bare en almindelig solnedgang. Det særlige ved Midnatssolen er en meget langvarig 'solnedgang' hvor solen slet ikke går ned.
På samme måde vinterens tilsvarende mørketid hvor solen slet ikke står OP.
Den helt store oplevelse er i virkeligheden, når Solen, efter en måneder lang nats mørke, atter titter op for et kort glimt ved middagstid, i syd, herover ved Thulebjerget.

Selvfølgelig kan man i mørketiden se lyset nærme sig, når det er klart vejr. Et tiltagende lysskær i syd ved middagstid, ligesom i de lyse nætter i Danmark.
Men skyer og uvejr gennem vintertiden skjuler lysskæret, og så er det bare sort polarnat hele tiden. Med Døgnmånen der kredser, eller flammende nordlys.

Seqinersuup alakkaqqilerpai
qaqqavut kusanartorsuit
qamani neriuutit ikippai
maqaasiuartakkavut*

Solen kigger igen frem
Vore smukke fjelde
tænder håb i os
som vi så længe har set frem til

Polar explorer Knud Rasmussen, født i Grønland, som i 1910 oprettede missions- og handelsstationen THULE og dermed reddede Grønland under dansk flag






Midnatssolen ved Thule Air Base og Knud Rasmussens Thule (fra 23. april til 22. august) med det karakteristiske Thulefjeld (Mt. Dundas)
Det er midnat og midsommer, juli. Solen er på sin bane hele horizonten rundt nået om i nord, og skinner henover Nordpolen fordi Jorden hælder sin nordpol imod Solen.
På skitserne længere nede ser du hvordan. Som det ses, ligner den højarktiske sommer-midnatssol ikke en solnedgang, for her står solen højt, også om natten. Copyright © K.A.Holsting



Men her er det den meget tidlige vinter-midnatssol i april. Her er det på Indlandsisen nord for Thule hvor solen står lige i nord over en frygtindgydende kulde- og isørken med temperatur ned om minus 60 grader. Alle spør' 'hvordan føles det' ? Svar: Egentlig ikke koldt ! Men brændende, som at stå for tæt på ilden, på sekunder er huden bedøvet og man føler intet, det er forfrysning, vejen til døden. Og hvis man ikke bevæger sig, æder en snigende, isnende kulde sig lynsnart ind på kroppen, man trættes, gribes af ligegyldighed, døser hen, sover ind i døden - fryser ihjel. Copyright © K.A.Holsting






Copyright © K. A. Holsting

Skitsen viser sommer og midnatssol på det nordlige polarområde, vinter og mørketid på det sydlige
Polarcirklen (Arktiske Cirkel, Polarkredsen) opstår altså ved Jordens rotation som grænsen for midnatssol og mørketid


"midnatssolen" - eller rettere sagt døgnsolen skyldes ligesom årstiderne jordakslens cirka 23 graders hældning i forhold til Solen, og det gør at Solen indenfor Polarcirklen en del af året skinner 24 timer i døgnet, hvor den kredser himmelen rundt, og om natten skinner henover jord"akslens" omdrejningspunkt Nordpolen / Sydpolen. Vi i de nordlige egne har "de lyse nætter", et skær af midnatssolen !

Herved opstår polarcirklen som grænsen for det område omkring polerne, hvor Solen om sommeren skinner henover polakslen om natten, mens Solen i vinterens mørketid tilsvarende ikke når op over polarcirklen, selv ved middagstid, fordi man på grund af jordakslens hældning er i skyggesiden i forhold til Solen. Se på skitsen hvordan. Lige omkring polarcirklen er der selvfølgelig forskel på om man står på et fjeld, eller i en dal, når Solen er lige ved horizontlinien.

Det er som bekendt Jorden der roterer om sin "aksel" Nord- og sydpolen. Men det ser man altså som at Midnatssolen kredser horizonten rundt - og det er et fænomen som fascinerer mange, og nogle rejser langt mod nord i Skandinavien - for måske bare at se regnvejr. De bedste chancer er selvfølgelig i Grønland, for her kan man komme længst mod nord, og her er vejret mest stabilt.

Hvor lang tid der er midnatssol afhænger af hvor langt nord for polarcirklen man er. Sydgrønland har ikke midnatssol, for polarcirklen er 700 km nordligere end Kap Farvel, det sydligste punkt - mens man højt mod nord i Thule har midnatssol allerede i vintertiden, fra april til august - uden at det giver nogen lang sommer, som kun er højst een måned, juli. Jo nærmere polen (nord- eller sydpolen), jo mere ens er solbanens højde over horizonten, og jo længere tid af året er der midnatssol - og det samme med vinterens mørketid.

På selve polen - nord eller syd - er der slet ikke almindelig dag og nat fordi Solen her kredser horizonten rundt uden synlig forskel, mens den langsomt i løbet af året stiger op fra horizonten eller daler under den. Her er der derfor et halvt års dag og et halvt års nat - med flere ugers tusmørke imellem, sådan som vi ellers kender det dag for dag !

På nord- og sydpolen er det derfor ikke Jordens rotation om sin pol der giver dag og nat en gang i døgnet - men Jordens kredsen rundt om Solen, og det tager som bekendt Jorden et år at kredse rundt om Solen.

Længere væk fra selve polen vil - mellem midnatssol og mørketid / sommer og vinter - være en periode med dag og nat som vi ellers kender det. Jo længere væk fra polen, des længerere periode med dag-og-nat, og kortere tids midnatssol og mørketid.

Indenfor Polarcirklen opfører Månen sig forunderligt nok på lignende måde, - er enten helt væk, eller kredser horizonten rundt..

Nord- og sydpolerne er ellers meget forskellige, Sydpolen befinder sig på det Antarktiske kontinent, ude på indlandsisen. Hvorimod Nordpolen befinder sig flydende ude på det kilometerdybe Polhav, året rundt dækket af flere meter tyk drivis med tidvise åbninger.

Polarcirklen har altså ikke direkte noget at gøre med permafrost, den dybfrosne jord som om sommeren kun tør lidt op i overfladen.
Arktis ("hvor bjørnen lever"), området omkring Nordpolen afgrænses af skovgrænsen, mindst 10 gr. gennemsnit i juli. Her er tundra, lavere vækster som polarpil og enebærkrat, og en rigdom af andre arktiske planter og blomster som i den korte sommer vælder frem. Antarktis (modsat arktis) omkring Sydpolen, verdens 3. største kontinent, med en op til over 3 km tyk indlandsis ligesom i Grønland, afgrænses på alle sider af verdenshavet, nærmeste land er Ildlandet, Kap Horn, Sydamerika. Permafrost og skovgrænse - tundraen - udbreder sig mest i nordlige polområde, forskelligt i Nordamerika, -Europa og Asien, efter havstrømme, højde og andre klimaforhold.




Arktiske Ocean, Polhavet, og Nordpolen som befinder sig på havisen på dybt hav - modsat Sydpolen som er på Antarktiske kontinent på 3km tyk indlandsis. Fælles for selve Nordpolen og Sydpolen er, at her står tiden nærmest stille da der hverken er dag/nat, fordi solen ikke står op eller går ned, dag for dag. På Nordpolen står solen i syd ½ år, på Sydpolen står solen i nord ½ år. På begge poler kredser solen horizonten rundt, døgnet rundt, 24 timer, men dag for dag kun med meget lille forskel mens solen langsomt hæver sig eller daler gennem ½ år. - På begge poler er solen tilsvarende helt væk under horizonten ½ år.
På polerne passerer man heller ikke datolinien - som for de fleste mennesker er et begreb uden betydning. For skibsfarten der sejler frem og tilbage over Datolinien, er Datolinien helt uundgåelig, på Datolinien bliver man nødt til at rette sig efter datoen: Kommer man fra vest mod øst, skal man tage samme dag om igen, og modsat skal man springe en dag over, når man paserer datolinien fra øst mod vest. En nødvendig rutine ombord på skibe.


Midnatssolen i det nordlige polarområde

På selve Nordpolen findes kun een retning: syd, hele horizonten rundt,
her kredser Solen rundt i ½ års dag, går ned og er væk i ½ års nat.

På Nordpolen går Solen horisonten rundt i syd ½ år / under horisonten i ½ år. April - oktober / november - marts, inklusive.
Nordligste Grønland ...................................... 4. april til 5. september
Spitsbergen (Svalbard) .................................... 14. april til 20. august
Thule .................................................................. 23. april til 22. august
Nordligste Asien ............................................... 25. april til 18. august
Nordligste Alaska ................................................. 2. maj til 12. august
Nordligste Europa, Nordkap ................................. 9. maj til 5. august
Narvik, Norge og Kiruna, Sverige ........................... 23. maj til 22. juli
Yukon, Alaska ........................................................... 27. maj til 18. juli
Søndre Strømfjord, Kangerlussuaq lufthavn ............... 18. til 26. juni
Nordl. Island, polarcirklen, grænsen for midnatssol, kun .... 22. juni


Om man ser midnatssolen i disse tidsrum afhænger af (om det er overskyet) om man er på fjeld eller i en dal. Solen kredser om natten langs nordhimmelen. Modsvarende ovenviste tidsrum i vinterhalvåret er mørketid, hvor Solen slet ikke når op på himmelen, det er nat, selv til middag. Se skitsen længere oppe.

I det sydlige polarområde findes midnatssolen kun på selve polkontinentet, Antarktis
(og de lyse nætter kun på sydspidsen af Sydamerika, 'Ildlandet' Argentina / Chile)





Jo længere mod nord, jo fladere er Solens bane horisonten rundt. - På Nordpolen står Solen lige højt hele døgnet.


Og her skitser som også viser den roterende Jordklodes hældning på forskellige tider - årstidernes skift - på sin bane rundt om Solen. Den første viser Jorden set fra sin bane omkring Solen - som på øverste skitse. Den anden viser Jorden set fra Solen. Den røde cirkel er et udsigtspunkt i Thule, de yderste grå cirkler er Polarcirklen - altid på grænsen til sol og mørketid. De tre midterste grå cirkler er med vendekredsene yderst - de yderste punkter hvor Solen står lodret over Jorden, og med Ækvator i midten, hvor det er samme høje temperatur året rundt. De gule cirkler er Solen set fra Jorden i Thule, og i Danmark. Peg på dem med musen for at læse forklaringen.


            

Fra venstre ses: Jorden set fra sin bane omkring Solen, som på øverste skitse. Den anden viser Jorden set fra Solen. Den røde cirkel er et udsigtspunkt i Thule, de yderste grå cirkler er Polarcirklen, grænsen til midnatssol og mørketid. Tredje skitse viser Solens bane, som set i Thule. Sidste skitse viser det samme for Danmark. Følg skitsernes bevægelser et øjeblik, står de stille så tryk tasten F5. Det kan være lidt svært at forstå disse fænomener, men de skyldes altså både Jordens hældning, og kredsen om Solen.

Der snakkes meget om 'global opvarmning' og at det skyldes menneskets aktivitet og afbrænding af forskellige brændstoffer som øger CO2 (kultveilte) i atmosfæren. Men der var jo en 3 km tyk indlandsis over Nordeuropa og Danmark, og over Nordamerika, den er smeltet før mennesker kom til. Der er langt større astrofysiske kræfter, som altid har haft stor indflydelse på Jordens klima, helt uden menneskets medvirken. Her ses en skitse over kræfter som er udenfor vor indflydelse, og som har stor indflydelse på Jordens klima, det er udsving i Jordakslens hældning, som jo bestemmer Jordens årstider. Og udsving i Jordens bane om Solen, som naturligvis også har stor indflydelse på klimaet.

Danmark, Europa, Nordamerika var dækket af kilometertyk indlandsis ligesom Grønland idag -
men den er jo forsvundet, hvordan gik det dog til, det var før mennesker skabte forskelle !
Det var Jordens naturligt svingende klima, ligesom det selvfølgelig stadig er idag.

KLIMAET HAR ALTID SVINGET. I vikingetiden var der et varmere klima, og Grønland fik sit navn af gode grunde, vikingerne bosatte sig i Grønland, holdt køer og høstede korn i 500 år, da klimaet pludselig blev koldere og vikingerne forsvandt !

Her er fem naturlige astrofysiske forhold som altid har været med til at bestemme klimaet på Jorden.



Videnskabsfolk har fundet rester af skov under Grønlands og Antarktis' kilometertykke indlandsis.
Grønland og Sydpolen var engang dækket af skov.

Så fortvivl ikke - klimaet har altid svinget, det er ikke menneskers skyld. Men derfor er det jo alligevel en god ide at tage hensyn til naturen, ikke forurene hvis vi kan undgå det. Men vi kan altså ikke ÆNDRE klimaet !

Borekerner ned til bunden af Indlandsisen i Grønland fortæller videnskaben om store udsving i klimaet mange tusind år tilbage i tiden. 'Global opvarmning' er et idiotisk massehysteri, ligesom rygeforbudet ! Om vi afskaffede biler, oliefyr, cigaretter m.m. ville det ikke gøre mindste indtryk på de naturkræfter der bestemmer klimaet ! Videnskaben kan fortælle om Jordens historie hvor der har været globale, gigantiske vulkanudbrud, som får vor tids 'forurening' til at forsvinde som et lille pust.



Læs geologens rapport i Jyllandsposten: De nuvaerende klimaaendringer er helt overvejende naturlige

Se et fantastisk billede af Jorden, fotograferet af en astronaut i kredsløb om Månen      Og fra den amerikanske rumfærge

Forunderligt, fantastisk, ja . . . men alt er ikke sten og stjerner. Hvor er dette uendelige Univers kommet fra - nysgerrigheden, og kærligheden - hvordan er det altsammen kommet ? Universet !
Nogle påstår at det hele er skabt af en gigantisk eksplosion, men eksplosioner kan ikke skabe kærlighed. Kun en kærlig mægtig intelligens kan skabe noget så fantastisk som Universet, og mennesket. Jeg tror på GUD og SKABELSEN




Mine personlige fotos, fakta og beretninger fra Grønland og Indlandsisen, og panorama over Thule-distrikt



Webmaster and Copyright © Kjeld A. Holsting        Gæstebog        Postkasse