Humboldt Gletcheren - verdens største, ikke ret kendt, for her kommer kun meget få mennesker.
Luftfoto på 10 km's udsnit af isfrontens 110 km's bredde ud mod Kane Basin i nordligste Grønland

De bittesmå 'isklumper' her udfor gletcheren er de imponerende isfjelde vi ser på postkort og TV.
De kilometerstore flade isøer er ret ukendt, for de når sjældent ned i hel tilstand og bliver set i syd.
I dette landskab - 700 km nord for Thule - drog vi rundt på isbjørnejagt, som traditionelt blandt de gamle polareskimoer i århundreder.

Alle disse 'isflager' er flydende gletcheris-øer, det vil sige at kun 1/10 del ses over vandet. De er kilometerstore. Man kunne rejse rundt på dem. Men det ville være nærmest selvmord, for de brækker uden varsel, og så tumler giganten måske rundt, for havstrømmene æder af gletcherisøerne nedefra og undergraver ballancen. - Ellers er havet dækket af den to meter tykke vinteris, som i den korte iskolde sommer med minusgrader her i Kane Basin næppe formår at bryde op og smelte, hvilket nogle steder har skabt gletcherlignende havis og høje dynger af kyst-pakis. (vintertemperaturen når ned omkring minus 50-60 Celcius som får ånde til at fryse til iskrystaller mens man udånder). Havisen er brudt mange steder så man ser det sorte vanddyb, og den er spættet af smeltevandssøer ovenpå isen, takket være solvarmen. Isbjerg-øerne står med 30 - 40 meter høje lodrette kanter og er ikke just indbydende - men kunne i den lave sol minde om dunkle skovbryn . . dette er isbjørnenes jagtmarker, så det gælder bare om at finde dem.
Humboldt Gletcheren er  ufatteligt stor, men ikke særligt kendt, for ingen kommer forbi heroppe i Kane Basin, undtagen nogle få eskimoer på isbjørnejagtrejse - måske ingen. Forskere har skrevet, at intet andet sted minder så meget om Antarktis, Ross Havets store isbarriere ved Sydpolen.
Frontudsnittet her af ca 10 km's bredde viser flere års "fødsler"af de gigantiske isøer, som kun meget langsomt driver sydpå gennem det smalle Smit Sund, og videre sydpå, hvor de bliver set af flere. Men inden da er de fleste revnet i flere stykker, og når frem i syd - heldigvis for skibsfarten - kun som vrag af det de var da de lagde ud fra deres mor. Kun de færreste når frem som øer, og bliver f.eks set fra thulebasen, som store flade blokke der er flere dage om at drive forbi langt ude i Baffinbugten.

Det er heller ikke nemt at fotografere selve Humboldt gletcheren, når man kommer i Kane Basin  -  alle isøerne spærrer for synet. Og når man endelig kan se gletcheren, er alt man ser en "kridtstreg" nederst på en sløret blåhvid tavle  -  fronten, og gletcherfladen som hæver sig op mod Indlandsisens højder, hundrede kilometer inde. Mennesket er meget lille her, og dimensionerne ufattelige.
Dette luftfoto er taget i august. Mange af "isøerne" har tydelige gletcherspalter, - med snebroer endnu i tøbruddet hængende over. Nogle af gletcherspalterne er 30-50 m. brede, og kan være mere end 50 meter dybe. Vi ser kun isøernes øverste tiendedel, resten stikker dybt under havisen, hvor havstrømme gnaver af dem, og kan få dem til at brække og vælte rundt, selv midt om vinteren.
Og havisen ligger her endnu, spættet af smeltevandspytter. Brudt, med åbne, sorte render her og dér. Som det ses sine steder i Kane Basin, når havisen her på billedet nok heller ikke at bryde op denne sommer - som er ved at være forbi. Det gør Kane Basin til en noget barsk affære, med kuldeudstrømning fra gletcheren, og uden Baffinbugtens lune havstrøm fra syd, som vender ud for Thule. I stedet kommer heroppe den kolde havstrøm fra Nordpolen, gennem Kennedykanalen, og blander sig 500 km sydligere i Baffinbugtens lunere havstrøm på vej mod syd, og tager med årene nogle få af isgiganterne, de flydende isøer, med sig sydpå. Men det tager år, også fordi nogle af disse enorme isøer - der altså stikker langt over hundrede meter under vandet - går på grund undervejs.
Men her i ensomheden findes et af isbjørnenes foretrukne yngleområder. Moderen udhuler en snedrive, hvor hun føder ungerne. Når ungerne er 6 - 8 uger forlader hun hulen, og de begiver sig ud på endeløs vandring, ligesom hannerne, for at opsnuse sæler der kommer op for at ånde.  -  Her er chancen for de eskimoiske isbjørnejægere. Men for at finde bjørnene må man finde sporene . . .


Denne side er besøgt 283 gange siden marts ' 99.
Mine personlige fotos, fakta og beretninger om Grønland og Indlandsisen, og panorama over Thule-distrikt
Velkommen til mit Grønlands Galleri

ca 70 foto,  beretninger og panoramakort  m.m.