 |
HUMBOLDTGLETCHEREN - verdens største gletcher som ingen kender, fordi ingen færdes heroppe ! Her er vi tæt på en af de talrige isøer, mens en anden ses fjernere. Mægtige - ofte kilometerlange, flade blokke - ja, hele øer af is, hvis lige kun ses i Antarktis, knejser op i 30 meters højde. Her lå de i hobetal, uset og ukendt. Bag disen skimtes den høje kyst af Washington Land nord for gletcheren. Billederne på denne side er i lidt ringere kvalitet, da det her er kopier fra min film, eftersom kulden var så hård her ved gletcheren at filmen med mine fotooptagelser var splintret, så den gik tabt ved fremkaldelsen sidenhen. Så var jeg da så heldig at nogle af smalfilmoptagelserne lykkedes, og det takket være at jeg "forkælede" Nikon-kameraet og stolede for meget på at Minolta-fotoapparatet nok skulle klare det, og derved kun beskyttede filmkameraet ved at holde det op under pelsen meget af tiden. |
 |
En kæntret isø. Hvor urokkelige isøerne end synes, foregår under havisen i ly for kulden en uafvendelig afsmeltning som undergraver balancen, og kan få isøerne til at vælte rundt eller brække, midt i vinterkulden. Her er en af kæmperne tippet over, så en krave af havisen sidder tilbage - det vi ser er ca. 70 meter højt ! Nok kan den 2-3 meter tykke havis holde grebet om kæmperne et stykke tid, indtil det må briste, og kæmpen tumler sig tilrette i nyt leje. Knuste isfelter talte deres tydelige sprog. Men ikke et tegn, ikke en lyd røber hvornår det vil ske. Det gør isøerne til et overordentligt farligt selskab, og vi nærmede os nødig de store isøer, men krydsede rundt blandt dem i vor søgen efter bjørnespor, i behørig afstand. |
 |
Humboldtgletcheren er ikke sådan lige at få med på et fotografi . . for den er 110 (hundrede-ti) kilometer bred ud mod Kane Basin, og ligger med sin aura af brændende, ekstrem kulde som gør kål på moderne teknik som kameraer og film, - og mens man stirrer betaget på denne uhyre ismasse stivner ens øjenlåg og hele ansigt i forfrysninger. Her er vi omkring ti kilometer fra Humboldtgletcherens 30 meter høje hvide frontstribe. Den lyse stribe højere oppe er gletcherfladens krumning omkring 100 kilometer inde på Indlandsisen. Andre steder var fronten helt udvisket så man kunne gå op på gletcheren. Det fik i begyndelsen af århundredet polarforskeren Knud Rasmussen til at kalde gletcheren for en dødismasse. |
 |
Her er et andet udsnit af gletcherfronten, hvor nogle isøer ligger foran, og gletcherfladen er voldsomt spaltet. Her er fronten ihvertfald ikke død. Gletcheren bevæger sig udad ligesåvel i vintertiden, og skubber dermed til havisen, hvilket giver sig udtryk i talrige revner i istæppet overalt i Kane Basin. Det giver så igen livsmuligheder - sælerne får nemmere adgang til at ånde, og holde åbne åndehuller i den tyndere is i de nye render, og det søger isbjørnene til for at tage sæler - og endelig søger eskimoer isbjørnene her. - Men når alt kommer til alt er det stadig tilfældigheder om man træffer sæler, for området er næsten så stort som Danmark, og der er mange revner, men måske ikke så mange sæler her. |
 |
Et ti kilometer udsnit af Humboldtgletcheren set fra luften, i august. Mange af isøerne har tydelige gletcherspalter, - med snebroer endnu i tøbruddet hængende over. Nogle af gletcherspalterne er 20 - 50 meter brede, og kan være mere end 50 meter dybe (vi ser kun isøernes øverste tiendedel, resten stikker dybt under havisen. Og havisen ligger her endnu, spættet af smeltevandspytter. Brudt, med åbne render, isen når ikke at bryde op denne sommer - som er ved at være forbi. Det gør Kane Basin til en noget barsk affære, med kuldeudstrømning fra gletcheren, og uden Baffinbugtens lune havstrøm fra syd, som vender ud for Thule. I stedet kommer heroppe den kolde havstrøm fra Polhavet, 400 km nordligere. Her findes et af isbjørnenes foretrukne yngleområder. Moderen udhuler en snedrive, hvor hun føder ungerne. Når ungerne er 6 - 8 uger forlader hun hulen, og de begiver sig ud på endeløs vandring, ligesom hannerne, for at opsnuse sæler der kommer op for at ånde. - Her er chancen for de eskimoiske isbjørnejægere. Se også Humboldtgletcheren |
