 |
Vi krydser over revner i kystisen nær det gamle
forladte bosted med det lidt makabre navn Inuafiqssuak - "stedet hvor mange
døde", som har ligget tomt i mere end et århundrede. - Vi
afventer det rette øjeblik at få hundenes opmærksomhed
fangen, så vi kan få slæden med over revnen i et ryk.
- I baggrunden Inglefield Lands kystruiner med de mange ar efter Indlandsisens
hærgen. Kystisen er mere eller mindre gamle skruninger, som ofte står på den tørre klippebund, især her i Kane Basin med den strenge kulde som gør, at ikke al isen når at forsvinde om sommeren, som er meget kort - en måneds tid. |
 |
Natligt udsyn over Kennedy Kanalens 3-4m høje pakis. Længere ude ses mørke tåger fra åbent vand ved nogle små isfjelde. Nu havde vi arbejdet os gennem pakisen uafbrudt i 16 timer, og var pjaskvåde af sved i vores pelstøj, - som derfor var frosset til et stift ispanser. Det er en vanskelig balance, når det er rigtigt koldt. Tager man for meget tøj af æder kulden sig ind, og især ansigt og ører udsættes for alvorlige forfrysninger - uden at man mærker det før det er for sent, og det jager som knivstik. Det kraftige pelstøj af rensdyr- og isbjørneskind er tilpas luftigt, så ispansret tørrer ret hurtigt væk igen. Vi slog lejr her, og så kan man hænge pelsen op til tørre i teltet, mens man varmer dagens eneste kødmåltid. |
 |
Lejet på de sammenstillede slæder er perfekt,
især hvis man er heldig at falde i søvn mens der endnu er
varme fra petroleumsprimussen.
I forgrunden ligger det sidste medbragte proviant, en luns stenfrossen hvalros som hugges ud med økse, - fælles ernæring med hundene, god og kraftig mad, ikke særlig velsmagende. Men når det er eneste måltid varm mad nyder man det faktisk. Hundene er tøjret til fæster som hakkes i isen et stykke fra teltet, - af sikkerhedshensyn, for at hundene ikke skal holde tidligt morgenmåltid på udstyr og remtøj. Arbejdet den nye dag ses tydeligt, - isskruningerne i baggrunden. |
 |
En lille sæl, skudt med riffel og derefter harpuneret inden luften går af den og den synker til bunds. Fangeren bærer sin riffel, ishakke og harpun, - ishakken til at prøve istykkelsen når man som her vovede sig ud på daggammel nyis. Emmen fra det åbne vand har skabt rimvækster overalt. - En sæl af denne størrelse rækker snart sagt ikke til meget mere end et enkelt måltid. Alt bliver spist, leveren nydes som en delikatesse, rå og varm. Når den er frosset må man hugge flige af med øksen, og rulle lidt spæk om, da den frosne lever er hård som flintesten og hærger mundhulen. Det øvrige deles med hundene, som også får skindet, skåret i terninger. Det er jo ellers handelsvare, men på rejse tæller overlevelsen mere. |
 |
Åbent vand i Kennedy Kanalen som følge af ispresset fra Polhavet, i det smalle sund mellem Grønland og Amerikas nordligste fjeldøde Ellesmereland, 800 km nord for Thule. Den voldsomme isdrift ned gennem sundet pakker og opbryder havisen, men i den stærke kulde fryser det til på få timer. Det åbne vand damper ved mødet med luftens karske kulde, og besætter alt med de mest fantastiske rimvækster. I dette "kogende" inferno kunne vi være heldige at en isbjørn nårsomhelst trådte frem af tågen. |
 |
Det var det længste vi nåede i Kennedykanalen, videre fremkomst var i øjeblikket ikke muligt, dels for åbent vand, og livlige skruninger som arbejdede sig op mens vi så på det, på grund af det hårde pres ned gennem sundet her mellem Grønland og Amerika. Et fantastisk skue, med knirkende, rallende knuselyde, i ekko fra kystvæggen, - et "Dantes ishelvede" uden mulighed for passage. I baggrunden den imponerende, knejsende 3-400 m høje kyst af Washington Land, som fremstod således stejl og utilnærmelig lige siden Benton Bugten ved Humboldt Gletcheren. Slæderne er efterhånden næsten tomme, vi har ikke mere proviant, - men var heldige at få to små sæler i det åbne vand. |
 |
I de ekstremt kølige nattetimer med temperaturfald
til under - 50 gr. efterlader de dampende hunde en lang tågesky af
iskrystaller, som bliver stående længe i det blikstille, over
sporet. I baggrunden natsolen over det øde Washingtonland, Kane Basins nordligste grønlandske kyst. Længere borte ses Amerikas kyst, Ellesmereland, i Kennedy Kanalen. Hvis du vil med og se dybere ind i Amerika skulle du klikke på "Fra Thule til Tennessee" på Velkomstsiden, om min historie - med udgangspunkt i mine drengeår i 1950'erne herhjemme, over Grønland og New York til Midtvestens Prærie, eller http://come.to/Kjeld |
