Tast F11 for fuldskærm (IExplorer)



En lille sæl, skudt med riffel og derefter harpuneret inden luften går af den og den synker til bunds. Fangeren bærer sin riffel, ishakke og harpun, - ishakken til at prøve istykkelsen når man som her vovede sig ud på daggammel nyis. Emmen fra det åbne vand har skabt rimvækster overalt. - En sæl af denne størrelse rækker snart sagt ikke til meget mere end et enkelt måltid. Alt bliver spist, leveren nydes som en delikatesse, rå og varm. Når den er frosset må man hugge flige af med øksen, og rulle lidt spæk om, da den frosne lever er hård som flintesten og hærger mundhulen. Det øvrige deles med hundene, som også får skindet, skåret i terninger. Det er jo ellers handelsvare, men på rejse tæller overlevelsen mere.