Et af den kolde krigs måske mest frygtede våben, de amerikanske "Vagthunde", en flåde af kæmpe ottemotors jet B 52 bombefly med fire 1½ megaton atombomber ombord (hver især 10 gange stærkere end Hiroshimabomben) - et af disse uhyre kæmpe bombefly styrtede brændende ned på havisen ved Thule Air Base, søndag eftermiddag den 21. januar 1968 kl. 16.43, midt i den sorte polarvinter mørketid og minus 40 gr. frost.


"Vagthundene", de største bombefly nogensinde, også frygtede i flere krige for sine konventionelle 'tæppebombardementer' med tusinder af bomber, kredsede under den kolde krig døgnet rundt, hver med en uhyre last af fire store Atombomber, som en svær afskrækkelse mod angreb mod os i NATO, fordi de hele tiden var på vingerne over polarområdet, og var næsten umulige at spore, klar til at nå deres mål i lynhurtige atomangreb indenfor få minutter !

Og nede på Thulebasens enorme radaranlæg sad døgnet rundt militærfolk ved dataskærme som ville vise i samme øjeblik våbenraketter blev affyret hvorsomhelst i det kommunistiske Sovjet-Rusland og hele den nordlige halvklode ! Så kommunisterne havde ikke en chance for angreb uden at det straks blev opdaget - og i samme øjeblik satte flåden af 'Vagthunde' B52 bombefly kursen mod forudbestemte kommunistiske militæranlæg.


Vagthundene havde sikkerhedsbase og blev tanket på Thule Air Base, enten på flyvepladsen, eller i luften med store tankfly som startede fra Thule.





Besætningen havde brugt alle midler til at bekæmpe en brand ombord, for at nå frem til Thule - deres eneste chance for at overleve, og havde til sidst brugt deres arktiske overlevelsestøj i forsøget på at kvæle ilden. De måtte forlade flyet i brand, og springe ud i lette flyverdragter, i - 40 gr. frost og totalt mørke, midt i mørketiden.

Mange af os på Thule Air Base, danske thulearbejdere og amerikanske soldater, brugte de følgende timer og dage på at finde disse besætningsmedlemmer i mørket. De var landet vidt omkring Thulebasens installationer, og fik svære skader og forfrysninger. Et besætningsmedlem omkom da hans faldskærm brændte på vej ned.



Her er jeg 2 måneder senere ude på den 2 meter tykke havis ved nedstyrtningsstedet, 9 km ud for Thule Air Base. Det er i marts, solen er vendt tilbage efter mørketiden, oprydningsarbejdet ude på nedstyrtningsstedet er stadig igang, med opsamling af det knuste og brændte kæmpefly og atombomberne, og opskrabning af forurenet radioaktiv is og sne, og stod på lige til havisens opbrud i juni.

Mange af os havde fortsat vores arbejde her i oprydningen ude ved det sortsvedne nedstyrtningssted. Den sorte brandplet fra kæmpeflyets styrt på havisen var 75 meter bred og 500 meter lang, efter at det forladte fly var styrtet i en skrå vinkel med sine fire atombomber, og 200 tons jetbrændstof. Fly og atombomber blev knust og brændte med 800 meter høje flammer - måske sank en af atombomberne igennem havisen og gik til bunds på hundrede meter dybt vand. Ingen vragstykker var større end en kuffert, og de blev kørt i land hvor de samledes i halvfems store lukkede tanke, som svejsedes til, og om sommeren udskibedes til en ørken i USA.

Hver af de fire atombomber var 10 gange stærkere end Hiroshimabomben



Senere fik mange af os mystiske sygdomme og udslet som lægerne stod måbende overfor. 1995 - 27 år efter - gik regeringen med til en skin-høring om ulykken, og gav os efterfølgende 50.000 kr "for at holde kæft". Sagen var så 'varm' fordi vore politikere havde ansvaret og burde have vidst, at dette atomforsvar foregik på dansk grund, vi burde have haft klar besked om atomvåben ved ansættelsen. Men kun meget få læger og andre turde røre os og 'Thulesagen' med en ildtang.



Vi gjorde vores arbejde uden vrøvl - med verdens stærkeste atomvåben - selvom atomvåben officielt var forbudt på dansk område - den danske regering kendte udmærket til en skriftlig men 'hemmelig aftale' med USA om atomvåben i Thule men var ligeglade og lod os i stikken da det gik galt og blev afsløret i verdenspressen, 21. januar 1968. Den danske regering lod os i stikken - og holdt hele den danske offentlighed for nar !
Den danske regering lod os danske thulearbejdere - og de grønlandske fangere og jægere - i stikken velvidende at vi løb en usædvanlig risiko, gjorde en uhørt indsats i Thule for vore landsmænds og hele Vestens sikkerhed under 'den kolde krig' imod atomtruslen fra det kommunistiske Sovjetrusland, og selv betalte prisen.



Hvorfor er Thule Air Base stadig så vigtig idag mere end 60 år efter den blev anlagt i det nordligste Grønland ? Amerikanske militærbaser lå spredt over hele Grønland, og endda ude på Indlandsisen, også nedgravet flere steder under Indlandsisen. Idag er kun Thule Air Base tilbage. Hvad gør den så vigtig, at den stadig bringer sindene i kog og regeringer i krise i Danmark, og Grønland ? Aftalen mellem den danske regering og USA var klar nok, USA fik ret til at anvende disse forsvarsområder efter behov - altså også atomvåben !

Alt var fred og idyl, 100.000'er danske og amerikanske militære og civile har arbejdet gnidningsløst side om side her i løbet af de mange år. Hvad nyt ?

Men 21.januar 1968 ved 17-tiden var freden forbi. En kæmpe 8-motors jet bombemaskine med 4 enorme atombomber ombord styrtede brændende ned på havisen ud for Thule Air Base. Bomberne eksploderede ikke, men de 3 af dem blev knust, og kraftige radioaktive og stærkt giftige stoffer spredtes i branden til et mægtigt område på og omkring Thule Air Base.

Denne bombemaskine med sin uhyre last af verdens stærkeste atomvåben var en del af et 'afskrækkelses'våben, en flåde af disse bombemaskiner som patruljerede 24/7 i hele polarområdet, klar til lynhurtige angreb. Det siges, at denne flåde af bombemaskiner på vingerne konstant, var en af årsagerne til kommunismens sammenbrud. Bombemaskinerne kunne takket være en avanceret elektronisk anordning ikke spores, og ved et angreb ville de flyve så lavt ind, at ingen ville kunne opdage dem, før det var for sent til at skyde dem ned. De 4 atombomber ombord var på ialt 40 Megaton, firetusind gange kraftigere end Hiroshimabomben der blev kastet over Japan 1945.

Besætningen reddede sig ud med katapultsæder, dog dræbtes en af dem fordi der var gået ild i hans faldskærm. De landede spredt omkring i det store forsvarsområde, og en omfattende eftersøgning iværksattes straks med deltagelse af alt kørende mandskab på Thule Air Base, og thuleeskimoer med hundeslæder. Alle fandtes lige tids nok til at redde dem fra at dø af kulde. De var kun iført pilotdragt da de havde brugt alt i et sidste forsøg på at kvæle ilden i flyets elkabler, mens de prøvede at nå frem til Thulebasen. De fik mindre skader, benbrud, og forfrysninger i vinterens minus 40 gr.

Herefter indledtes straks et enormt oprydnings- og eftersøgningsarbejde, og atomeksperter fløj ind fra USA, vragrester blev samlet og de næste måneder skrabede man forurenet is og sne op, og læssede det i 90 store 20 tons tanke, som i sommeren blev bragt med skibe til en ørken i USA og begravet. Men man fandt aldrig den 4. bombe som ikke knustes, den formodes da at være sunket gennem den smeltende 2 meter tykke havis, og sunket tilbunds på 100 meter vand. Man eftersøgte forgæves bomben med mini ubåde.



Så startede en lavine af begivenheder, som endnu idag ikke er forbi. Den ene 'thule-sag' efter den anden rystede offentligheden.

1. Ulykken, hvor danske og amerikanske militære og civile blev udsat for en livsfarlig radioaktiv stråling, og hemmelige livsfarlige giftstoffer, som spredtes med røgen fra branden. Thule Air Base havde opvarmning ligesom en bil, frisk luft sugedes ind og opvarmedes, derfor trængte den stærkt giftige og radioaktive røg ind overalt i bygninger, boliger, elværker, værksteder osv. Der blev udført et omfattende forebygningsarbejde såvidt det lod sig gøre, eksperter fløj ind fra både USA og Danmark. Alle fik taget prøve af næsen for at vise mulig indånding af gift og radioaktivitet. Men alt indsamlet blev derefter hemmeligholdt, alle videnskabelige og millitære rapporter blev klassificeret som top-hemmeligt. Første Thule-sag var en realitet, en 'varm kartoffel' som fik regeringer og ansvarlige til at ryste i deres grundvold.

2. Thule-sag: Hvad lavede atombomber på dansk(grønlandsk) område ? Danske arbejdere var ansat under fordækte vilkår som ikke nævnte noget om arbejdet med/omkring verdens stærkeste atomvåben, og denne risiko. Var atomvåben en del af den hemmelige aftale mellem Danmark og USA ?

3. Thule-sag: I løbet af de følgende år dukkede mystiske sygdomme op hos tidligere thuleansatte. 'Undersøgelser' blev sat igang - men det hele blev nu omgæret med mistænkeliggørelse og urimelige påstande, som føg gennem luften i mange år som thule-fygesne der aldrig ville stoppe.

4. Thule-sag: 1995 gik den danske regering under statsminister Poul Nyrup Rasmussen med til en thule-høring, med indkaldt ekspert panel, politikere og thulearbejdere. Det foregik over flere dage i den berømte Cirkusbygning i København - og den udviklede sig snart til en cirkus-farce, af udenmsnak, forstillelse, fortielse, mistænkeliggørelse og vilde påstande. Nogle borgerlige politikere gik endda såvidt som at udvandre i protest mod hele høringen ! Resultatet blev en bekendtgørelse om en foreløbig konklusion om - at man ikke kunne finde ud af noget, der måtte flere undersøgelser til. Folketinget trådte sammen for at blive enige om hvad man skulle stille op, men kunne ikke blive enige, afstanden var for stor, skældsord og uforskammetheder føg igen gennem luften som thule-fygesne. Men da skar statsminister Poul Nyrup Rasmussen igennem med ordene 'Det er ihvertfald ikke SUNDT at skovle atombomber op'. Og dermed kunne man enes om at slutte thule-sagen om de forgiftede og strålingsramte, sygdomsramte, og mange allerede afdøde thulearbejdere, med en 'kulancemæssig godtgørelse', og udbetale 50.000 kr skattefrit til alle/efterladte der var i Thule i 1968 fra nedstyrtningen og frem.

5. Thule-sag: Idag, hvor service-kontrakten for arbejdet på Thule Air Base tildeltes et amerikansk 'skuffe-selskab' med adresse i København. Grønland har dermed mistet en årlig milliardindtægt - fordi man 'sov itimen'. Nu lød 'ramaskrig' både i Grønland og Danmark, man talte om at forlange 'husleje' for thulebasen, eller at 'smide amerikanerne ud'. Men man glemmer, at i alle årene med de amerikanske baser, har grønlænderne fået al mulig hjælp i form af helikopterflyvning, læge- og hospitalsbehandling, eftersøgning og redning - ALT GRATIS !

Men hvorfor holde liv i et over 60 år gammel militæranlæg ? - Jo, fordi Thule Air Base rummer et mægtigt radaranlæg som overvåger hele Nordkalotten inklusive Rusland, så man på dataskærme kan se i samme øjeblik raketter affyres. Det er hele grundlaget for det frie Vestens forsvar mod angreb, heriblandt Danmark, vi har levet beskyttet af denne 'atomparaply' mod angreb. Men værdsatte vi denne sikkerhed og fred ? Havde vi ikke travlt med at genere venner og allierede, mest USA som bekostede hele dette omfattende forsvar !

Såkaldte 'fredsbevægelser' gik fjendens, østblokkens, kommunist diktaturernes ærinde med propaganda som de fik af fjenden !! Mens deres atomraketter stod parat og pegede MOD VORE STORBYER, og tusinder tropper stod klar til invasion af det frie Europa, en militær invasion af Danmark som ville få de 5 år under besættelsen til at ligne en fredelig søndagsudflugt.


Mine foto, fakta og beretninger fra det gamle eskimoiske Thule, hele Grønland og Indlandsisen, og panorama over Thule-distrikt
Velkommen til mit Grønlands Galleri

ca 70 foto,  beretninger og panoramakort  m.m.



Thuleforeningens hjemmeside