"Vagthundene", de største bombefly nogensinde, den indledende hovedrolle med frygtede konventionelle 'tæppe'bombardementer i Vietnam, og så sent som i krigene i Irak og Afghanistan, kredsede under den kolde krig døgnet rundt med en uhyre last af fire store Atombomber, som en svær afskrækkelse mod angreb fra Sovjetrusland, næsten umulige at spore, klar til lynhurtige modangreb.
Vagthundene havde sikkerhedsbase og blev tanket på Thule Air Base, enten på flyvepladsen, eller i luften med store tankfly som startede fra Thule.
Ulykken skete ikke som ofte misforstået af journalister "på indlandsisen", men ude på Nordstjernebugtens 2 meter tykke havis
Besætningen havde brugt alle midler til at bekæmpe en brand ombord, for at nå frem til Thule - deres eneste chance for at overleve, og havde til sidst brugt deres arktiske overlevelsestøj i forsøget på at kvæle ilden. De måtte forlade flyet i brand, og springe ud i lette flyverdragter, i - 40 gr. og totalt mørke, midt i mørketiden.
Mange af os på Thule Air Base, danske arbejdere og amerikanske soldater, brugte de følgende timer og dage på at finde disse besætningsmedlemmer i mørket. De var landet vidt omkring Thulebasens installationer, og fik svære skader og forfrysninger. Et "uforklaret" 7. besætningsmedlem omkom da hans faldskærm brændte.
Mange af os havde fortsat vores arbejde her i oprydningen ude ved det sortsvedne nedstyrtningssted. To måneder senere, i marts 1968, da solen er vendt tilbage efter mørketiden, forsatte oprydningsarbejdet ude på nedstyrtningsstedet, opsamling af det knuste og brændte kæmpefly, har været igang siden mørketiden, og jeg er her ude på isvejen nær nedstyrtningsstedet (hvor foto var forbudt) 12 km ude på havisen ved Thule Air Base.
Den sorte brandplet fra kæmpeflyets styrt på havisen 500 meter lang og 75 meter bred, efter at det brændende kæmpefly var styrtet i en skrå vinkel med sine fire atombomber, og 200 tons jetbrændstof. Fly og atombomber blev knust og udbrændte med 100 meter høje flammer - måske sank en af atombomberne igennem havisen og gik til bunds på 90 meter dybt vand. Ingen fundne vragstykker var større end en kuffert, og de blev bragt i land og lagt i 100 store 40.000 ltr. tidl. olietanke, som svejsedes tillukket, og sommeren efter udskibet til USA og bragt til en ørken og nedgravet. Luftoto m. lysbomber i mørketiden, US Airforce.
Hver af de fire atombomber var 10 gange stærkere end Hiroshimabomben
Senere fik mange af os mystiske sygdomme og udslet som lægerne stod måbende overfor. 1995 - 27 år efter - gik regeringen med til en skin-høring om ulykken, og gav os efterfølgende 50.000 kr "for at holde kæft". Sagen var så 'varm' fordi vore politikere havde ansvaret og burde have vidst, at dette atomforsvar foregik på dansk grund, vi burde have haft klar besked om atomvåben ved ansættelsen. Men kun meget få læger og andre turde røre os og 'Thulesagen' med en ildtang.
Vi gjorde vores arbejde uden vrøvl - med verdens stærkeste atomvåben - selvom atomvåben officielt var forbudt på dansk område - men den danske regering var ligeglade og lod os i stikken da det gik galt og blev afsløret i verdenspressen, 21. januar 1968. Men hvorfor ikke erkende at vi løb en usædvanlig risiko, gjorde en uhørt indsats i Thule for vore landsmænds og hele Vestens sikkerhed under 'den kolde krig' og atomtruslen fra det kommunistiske Sovjetrusland, og selv betalte prisen.
Mine foto, fakta og beretninger fra det gamle eskimoiske Thule, hele Grønland og Indlandsisen, og panorama over Thule-distrikt
Velkommen til mit Grønlands Galleri
Thuleforeningens
hjemmeside