Lysets Engel går med Glans
gennem Himmelporte.
For Guds Engels Strålekrans,
flygter alle Nattens Skygger sorte.
Sol ser over Verden ud
med Guds Lys i øje.
Se! Vorherres Sendebud
går med gyldne Skyer i det høje.
Englen spreder over Jord
glansen fra Guds Himmel,
i sin Kåbes Stråleflor,
favner Han al Verdens glade Vrimmel.
Sol ser ind i Slot og Vrå,
ser på Drot og Tigger,
ser til store, ser til små,
kysser Barnet, som i Vuggen ligger.
Os Han også favne vil,
Englen i det høje,
os Han også smiler til,
Englen med Guds Himmelglans i Øje.
Os har og' Vorherre kær,
ingen Sjæl han glemmer,
i hvert Solglimt Gud er nær
og vor glade Morgensang fornemmer.
B. S. Ingemann C. F. Weyse
Min enkle barnetro kom til at vejlede mit liv, og mine børn ligesådan, - sådan at forstå, at tilstræbe en tilstand, hvor Gud kan se sit spejlbillede i os - som sølvsmeden - uden alt for meget grums og snavs - eller sagt på en anden måde: at vi ikke er kommet for langt bort fra kærlighedens og sandhedens vej.
Den store mester kommer,
fuldkærlig er hans id (gerning)
han sidder ved smeltediglen
og lutrer sølvet med flid.
Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget billed
vil dybt i sølvspejlet stå.
Den store mester kommer,
som smelter sjæl og sind,
han sidder ved hjertegruben,
han ser i sjælene ind.
Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester,
så er hans gerning alt sket.
(Det Gamle Testamente for Jøder, Kristne, og Islam, Mal.3.3) B. S. Ingemann I. P. E. Hartmann
Mød Håbet over alle håb, lyset over alle verdens lys - Gud i Thule
Seqinersuup alakkaqqilerpai
qaqqavut kusanartorsuit
qamani neriuutit ikippai
maqaasiuartakkavut*
Solen kigger igen frem
Vore smukke fjelde
tænder håb i os
som vi så længe har set frem til
Vort land har vide grænser
den er ikke født som har omrejst det
Og det bærer hemmeligheder i sit skød
som ingen hvid mand har anelse om
kom til solens og lysets land - blandt eskimoer