Tast F11 for fuldskærm (IExplorer)



De sammenfiltrede hundeskagler redes ud og vi følger sporet, indtil det enten fører til bjørnen, eller viser sig for gammelt. Sådan er isbjørnejagt, - hvis man da ikke er så heldig ligefrem at møde bjørnen. Men der er god plads her, og isbjørne er ensomme vandrere, som altid er på farten efter åndehuller, og de træder ikke sine gamle spor, af instinkt for strejfende polarulve. Isbjørnen er pasgænger, som det ses af dens vandring her ud i Kane Basin. Den søger åndehuller, hvor der er sandsynlighed for det, f.eks. omkring større isfjelde, der med havstrømmenes afsmeltningen i vanddybet jævnligt ændrer leje, og derfor holder havisen om sig tyndere, og dermed gør det lettere for sælen at lave åndehuller.