Tast F11 for fuldskærm . . . THULE AIR BASE
Dette er selve Thulebasen med landingsbane (3½ km lang), hangarer, en- og toetages barakby i aluminium og beton til op mod 12.000 mand, og 41 brændstoftanke der hver kan rumme ca. 9.000 tons.
Her er alle nødvendige samfundsfunktioner, værksteder, kraft/varmeværker, messehaller, supermarked (Base Exchange), fritids - og hobbyklubber, sportsfaciliteter, burgerbar, natklubber med bar og levende musik, spillehal, og finere restauranter. Biograf, kirke og fuldt udstyret hospital. Foruden private kvarterer. Så ingen behøvede at savne noget - andet end grønt græs, og kvinder. Sådan var det indtil i 60-70'erne. Billedet er taget omkring middagstid, om efteråret (september-oktober) hvor skyggerne er lange, der er nysne, og let nyis på havvandet. Egentligt snefald er der ikke meget af . . (!) og næsten kun i efteråret og begyndelsen af vinteren, resten af vinteren kommer til gengæld enorme snemængder blæsende under forrygende 'snestorme' (orkaner) inde fra
Indlandsisen. Havvandet bliver knapt over 1 gr., og fryser ved under -1½ gr. til grødis der langsomt bliver tykkere og tilsidst fastfryser så man kan gå på den, og i vinteren opnår en tykkelse på op til 2 meter.
Og så ses halvøen med det karakteristiske Thulefjeld (Dundasfjeld, Umanaq ='hjertefjeld') som er 222 meter højt, let skrånende. Andre 'buler' i landskabet er 100 - 200 meter høje. Den store ø i baggrunden, Saunders Ø kaldet 'Fugleøen' ligger 20 km borte og er 400 meter høj. Det gamle
Knud Rasmussens Thule, Dundas telestation, og bopladsen Igdlut, ligger på halvøen med Thulefjeldet. Udenfor bill. er andre baseinstallationer.
Som en af de meget få der forlod Thulebasen på hundeslæde sammen med thuleeskimoer har jeg nogle særlige billeder, fakta og beretninger om Grønland og Indlandsisen, og panorama over hele Thule-distriktet
Velkommen til mit Grønlands Galleri