Tast F11 for fuldskærm (IExplorer)



Nordstjernebugten ved Thule en eftermiddag efter mørketiden, i marts, årets farverigeste måned. Et slædespand sætter afsted fra kysten med otte hunde for slæden. Det antal er fuldt tilstrækkeligt til de hjemlige jagtture, hundene har formidable kræfter og stikker meget gerne i forrygende indbyrdes kapløb, og glemmer alt om slæden. Hvis en hund tror at have set noget interessant, det vil sige spiseligt, forude, og trækker til, er resten af flokken straks med på den, og man har et kapløb, som det kan være vanskeligt at standse. Det havde nær kostet os livet, da det skete i snefygning på en gletcher ud mod randen til et styrt 300 m ned. Kun ved at trække et af bæsterne til sig og få den til at hyle, standsede de andre.