Tast F11 for fuldskærm (IExplorer)
Sommer, juli, midnat, med solen skinnende fra nord over
Thulehalvøen, og fjeldet, 222 m højt, med mindevarde for
Knud Rasmussen og en inskription på grønlandsk, på fjeldplateau'ets
højeste sted. Her oppe fandt jeg engang en sommerfugl og en edderkop!
Fjeldet hedder på grønlandsk Ummanaq, "Hjertefjeld" (dem er
der flere af i Grønland). Dette er polarforskeren Knud Rasmussens
Thule, med hans og Peter Freuchens huse endnu i brug mens den danske telegrafstation
Dundas lå her. Her var også den gamle eskimobygd Iqdlut, som
blev forladt i 50'erne efter bygning af den nærliggende Thule Air
Base. Endnu ligger her forladte tørvehytter, og eskimoer på
fangstture slår sig stadig ned for nogle dage, især om sommeren.