Tast F11 for fuldskærm (IExplorer)



Tværs over Inglefield Bredning til Qaanaaq. I hundreder af år har fædre og sønner af det stolte polarfolk trukket deres spor over den udstrakte højarktiske ørken, i deres udholdende kamp for familiens overlevelse i nogle af de mest livsfjendske egne i verden. Sporene her peger over mod "Politikens Bræ" - henved 40 kilometer borte, hvor vi kom ned efter nattens færd over Steensbyland for fem timer siden, i martsmørke og måneskin, og efter 18 timers uafbrudt færd.
Naturligvis går mennesker normalt ikke så længe, man hviler på slæden når føret tillader det, som her - afhængig af kulden. Hundene kan sagtens trække, og hvis det stikker dem, stikker de i vildt kapløb og glemmer alt om slæden.
Men man må hele tiden passe på forfrysninger, især i fødderne (og ansigtet), og derfor må man af og gå (løbe). Eskimoer bruger ikke ski - skien er en samisk opfindelse. Sneføret er ikke altid egnet til ski, dels fordi sneen i stærk kulde ikke er så glat, dels kan være så hård at den kan bære en bil, men ikke altid er jævn som et stuegulv. I det føre vil man blive radbrækket af at løbe på ski. I Amerika bruger nogle eskimoer snesko - det er deres opfindelse og er tidligere også set i thuledistriktet, men det hænger sammen med større snefald end tilfældet er i Thule, som nærmest er ørken. Sneen kommer blæsende fra Indlandsisen i brat opstående orkanagtige storme med en frygtindgydende kuldevirkning.